Rod er godt for kreativiteten

Jeg sidder for tiden og arbejder på et rigtig spændende projekt. Netop fordi det er så spændende, er jeg virkelig engageret og ideerne nærmest vælter frem. Min hjerne arbejder på højtryk og jeg elsker det. For at huske alle de ideer der kommer, skriver jeg dem ned på sedler, så jeg kan følge op på dem senere. Jeg skal også lige tjekke op på fakta, hvilket medfører at jeg hiver bøgerne frem. Så nu er mit skrivebord fyldt med små sedler, bøger og en masse rod.  Einstein

Einstein
Midt i rodet falder jeg over en artikel i Illustreret Videnskab som siger at rod er godt for kreativiteten. Den henviser endda til en undersøgelse som viser at rodede omgivelser ligefrem kan sætte fut i min indre idé-generator og stimulere mine kreative tanker. Hvis det er sandt så er jeg meget kreativ lige nu!

 

“Hvis et rodet skrivebord er tegn på et rodet sind, hvad er et tomt skrivebord så udtryk for?”  

Einstein

Jeg retter lige ryggen og føler Einstein puste mig i nakken, han er da vidst ikke den værste at ligne.

Fri for begrænsninger

Men hvorfor er det så, at rodet gør at vi bliver mere kreative? Det er fordi, at kreative mennesker føler sig fri for begrænsninger i rodede omgivelser. Det hjælper os til at bryde den traditionelle tankegang og skabe nye vinkler, mens ordnede omgivelser fordre sikre løsninger.

Du kender det sikkert fra diverse teambuilding øvelser når I skal idéudvikle. På væggene hænger der en masse tomme plancher. I skal skrive jeres ideer på post it, som I skal sætte op på planchen. De første post it er som regel de sværeste at få lavet og sat op, hvor de ligesom ”skriger op”, som de sidder der alene. Du føler et pres om at de skal være særligt gode. Når der første er fyldt op, er det lettere at falde ind i mængden af andre de andre post it.

Et andet eksempel kan være at du sidder i et klasselokale med 20 andre. Du skal række hånden op og komme med en idé, men først når du har fundet en virkelig god idé. Modsat at I skal ”skyde løs” med ideer som underviseren skriver ned, efterhånden som I kommer med dem. Hvor tror du at der kommer flest ideer frem?

Rod - KreativitetFortvivl ikke over dit rod

Så hvis du, ligesom mig, til tider, har et rodet skrivebord så fortvivl ikke. Det havde Einstein også og tænk hvis han ikke havde haft det …?

 

For mere info: kontakt@annemollerup.dk