Stress skelner ikke

Stress er ligeglad med hvilken profession du har. Det kan ramme alle, men vi har ikke samme vilkår, når først vi er sygemeldt med stress.

Stress er et stort problem for mange, både i deres arbejdsliv og privatliv. Det kan føre til sygemeldinger, hvor mange dermed mister deres indtægtsgrundlag, når de går fra at arbejde til at modtage sygedagpenge. Dette medfører naturligvis yderligere stress.

Når den almindelige dansker er syg, skal han/hun igennem jobcentret med opfølgning og samtaler. 

For den stressramte er det ofte svært at være i sygedagpenge systemet. Man mister sit indtægtsgrundlag, hvilket kan føre til økonomiske bekymringer og pres på den enkelte og deres familie. Både det økonomiske og de mange opfølgende samtaler kan føre til, at man føler sig presset til at komme tilbage på arbejde. Også selvom du ikke er klar til det. Dette vil ofte forværre stressen og føre til yderligere sygdom.

I værste tilfælde ender det med udbrændthed, hvilket gør det endnu sværere for dem at komme tilbage på arbejde. Ofte ender de udbrændte borgere i flexjob efter års arbejdsprøvninger og en dårlig økonomi der følger med resten af livet.

Politikere har de bedste betingelser for at blive hurtigere stressfri

Samtidig har politikere, der er sygemeldt med stress, ingen begrænsninger i forhold til, hvor længe de kan være sygemeldt. De har ingen forpligtelse til at deltage i arbejdsrelaterede aktiviteter eller samtaler. De har deres faste løn der gør at de kan købe sig til hjælp. Der er ingen der presser på, at de skal blive raske før de er det. De har de rette betingelser for hurtigere at blive stressfri. Dette skaber en ulighed, der kan være svær at forstå for den almindelige dansker, og det kan fører til frustration og følelser af uretfærdighed. 

Det er vigtigt, at vi som samfund støtter alle de mennesker, der har brug for hjælp til at tackle deres stress. Der bør være en mere ensartet behandling af alle, uanset deres stilling eller indtægtsgrundlag.

Løsninger kan være, at der indføres bedre støtte til stressbehandlinger for alle, der er sygemeldt med stress. Dette kan f.eks. ske ved at gøre det mere tilgængeligt for alle, uanset indtægtsgrundlag. For dem der ikke har økonomien til det, kan det være i form af økonomisk støtte til hjælp for at tage sig at helbredet.  

Samtidig er det vigtigt, at arbejdspladser bliver bedre til at tackle stress blandt deres medarbejdere ved f.eks. at implementere forebyggende tiltag, så som regelmæssige pauser, en kultur der fremmer sundhed og velbefindende på arbejdspladsen. Ligeledes at hvis skaden sker, at de har de nødvendige ressourcer til at håndtere stress-relaterede sygemeldinger.

Der er også ting, du selv kan gøre for at håndtere stress og forebygge langvarige sygemeldinger.
Det kan være:

  • Prioriter din egen mentale og fysiske sundhed:
    • Det er vigtigt at du tager dig af dig selv og prioriterer ting der gør dig glad. Gerne med andre mennesker, fysisk aktivitet, sund kost og tilstrækkelig søvn, samt afslapning.
  • Lær at kende dine stresssymptomer:
    • Lær dine stresssymptomer at kende, hvordan føles de? Hvornår kommer de? Husk at lytte til dem og gør noget ved dem.
  • Tal med nogle om dine følelser eller bekymringer:
    • Det kan være en stor hjælp at tale med en ven, familiemedlem, psykolog eller stresscoach om dine følelser og bekymringer.
  • Find en balance mellem arbejdsliv og privatliv:
    • Det er vigtigt at finde en balance mellem arbejdsliv og privatliv, ved at sørge for at have tilstrækkelig tid til afslapning og fornøjelser
  • Skab et støttende netværk:
    • At have en støttende familie og vennekreds kan være en stor hjælp i håndtering af stress.

Det er væsentligt, at du tager ansvar for eget liv og prioriterer din egen sundhed og velvære. Samtidig er det afgørende, at samfundet og arbejdsgivere også bidrager til at sikre, at alle har de bedste muligheder for at opnå en stressfri tilværelse.

I sidste ende kan det at sikre, at alle har adgang til den nødvendige støtte og behandling til at håndtere deres stress bidrage til at fremme et sundere, mere produktiv og inkluderende samfund for alle.

Det er et fælles ansvar at sikre at stress ikke fører til langvarig sygemelding og økonomisk belastning for de enkelte familier. Vi skal sikre at alle har de nødvendige ressourcer til at bekæmpe stress. 

Lad os arbejde sammen for at opbygge en bedre og stressfri fremtid for os alle. 

Forandring og nye perspektiver

For mere information kontakt mig venligst på telefon 2261 5879 eller på mail kontakt@annemollerup.dk