Virksomhedsrådgivning

Mit primære fokus er på stress, ledelses- og kompetenceudvikling, samt på projekt- og forandringsledelse. Her trækker jeg blandt andet på min erfaring med skabelse af dynamiske læringsmiljøer og lærende organisationer.

Som konsulent og coach hjælper jeg især mellemledere i offentlige og private organisationer med at skabe klarhed, resultater og udvikling i det interne samarbejde og i den faglige opgaveløsning, indenfor fire kerneområder:

  • Forebyggelse af stress
  • Forandringsforløb og lederudvikling
  • Øget kvalitet i samskabende processer og tværgående samarbejde
  • Udvikling af organisationens kompetencer, højtydende teams og sociale kapital
Mine forcer er:
  • At etablere stærke læreprocesser
  • Få skabt klarhed om mål og indsatser hos den enkelte og i organisationen
  • Sikre professionel coaching og facilitering på alle niveauer i processen

Jeg er optaget af samspillet i organisationer og opbygning af strategiske kompetencer på alle niveauer, der er baseret på visioner for fremtiden fremfor brændende platforme.

Jeg er særligt optaget af at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Ambitionen er altid den samme: At hjælpe mine kunder med at udvikle deres nuværende praksis og skabe (endnu) bedre resultater. Dette gælder både for grupper i større organisationer, samt for mindre teams og den enkelte medarbejder.

Mange års erfaring

Jeg har over 16 års erfaring med kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere. Her har jeg fået et særligt blik for, hvad der forventes af både medarbejdere, ledere og organisationen, når der stilles krav om både effektivisering og innovation. Som konsulent er jeg, med afsæt i arbejdet med dialog og relationer, særligt optaget af at skabe de rigtige rammer for læring og udvikling.

Jeg brænder for arbejdet med samtalen som omdrejningspunkt for forandring.

Jeg er EMCC certificeret systemisk coach.

Hvis dine medarbejdere trives kan det ses på bundlinjen