Stress

Ferien giver dig tegn på om du er stresset

Hvordan er din stresstemperatur?

Der kan ofte være meget travlt op til at du kan gå på ferie. Deadlines der skal nås og ting der skal gøres klar, til at andre kan overtage mens du er væk. Nogle ting bliver nødt til at vente til efter ferien. Men hvad så når du endelig har ferie? Kan du nyde det eller tænker du stadig på arbejdet?

Fylder arbejdsopgaverne dine tanker?

Hvis du kan slappe af og nyde at holde fri, så er det ikke kritisk. Men hvis du stadig føler et pres, under ferien og igen når du er tilbage på dit arbejde, skal du gøre noget ved det.

Hvis du ikke kan lade være med at tænke på arbejdet når du har fri og du føler et pres når du tænker på alt det du burde lave, så skal der gøres noget, så snart du er tilbage på arbejdet.

Det er i ferien vi får tid til at “lytte efter”

Det er ofte efter en ferie at stress sygemeldingerne kommer. Og hvorfor så det? Jo, når vi har fri lægger vi bedre mærke til at kroppens signaler og at den ”skriger på hjælp”. Kroppen har i længere tid prøvet at gøre dig opmærksom på at der er noget galt. Du har sikkert slået det hen, og tænkt at det går over når du lige har nået den næste opgave, og om lidt er der jo ferie og så kan du slappe af. Og det kan være nok, men har du overhørt kroppens signaler for længe så kan det være kritisk.

Da jeg i sin tid gik ned med stress var det først da jeg havde ferie, eller rettere da ferien var slut, at jeg lagde mærke til hvor slemt det stod til. Selv om jeg ikke skulle nå noget i ferien, havde jeg en konstant uro i kroppen. Jeg var træt hele tiden og kunne ikke overskue noget som helst. Og slet ikke familien. Jeg tænkte hele tiden på alt det jeg burde lave på arbejdet i stedet for at nyde ferien med familien. Set i bakspejlet har det ikke været sjovt at være min familie på den ferie.

Da ferien var slut og jeg skulle køre børnene i skole og børnehave oplevede jeg, at jeg kørte i en rundkørsel uden at ane hvor jeg var på vej hen, eller hvad tid på dagen det var. Jeg var helt blank! Kun ved at se at børnene var i bilen og klokken var 7.40, kunne jeg regne mig frem til at jeg nok var ved at aflevere dem. Da mine børn var afleveret kørte jeg hjem og ringede til lægen! Jeg blev sygemeldt med det samme.

Min historie er ikke enestående. Det sker for rigtig mange og der er også flere der søger hjælp til at få styr på stressen efter deres ferier.

Tjek din temperatur

Så her under din ferie, så tjek lige din stresstemperatur. Er du i stand til at slappe af uden at tænke på arbejdet? Hvis ja, fantastisk!

Fylder arbejdet alt for meget i dine tanker, så stop op. Tal med din chef, måske du kan nå det inden en sygemelding er nødvendig.

Jeg håber at du får en rigtig god stressfri ferie!

Skal jeg hjælpe dig videre?

Gratis uforpligtende samtale




Kontakt mig for en uforpligtende samtale,
hvor vi sammen kan gennemgå dine udfordringer og behov for rådgivning.

Ring på tlf. 22 61 58 79
eller skriv en mail: kontakt@annemollerup.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er anne.jpg