Fakta om stress

Vi hører alle jævnligt om stress og kender nok også alle én i vores omgangskreds som er eller har været ramt af stress. Men hvor galt står det egentlig til?

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldte grundet stress.
  • 450.000 danskere har hver dag symptomer på stress.
  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på deres arbejde.
  • 1.400 danskere dør hvert år på grund af stress.
  • Det koster ca. 500.000 kr. at erstatte en sygemeldt akademisk medarbejder
  • Hvis en medarbejder brænder ud i løbet af 6 mdr. og forlader virksomheden koster det ca. 1 million kr.
  • Hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress, selv om arbejdspladsen har en stresspolitik. Blandt dem, som kommer tilbage i jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre – på trods af at arbejdspladsens stresspolitik netop skulle sikre forbedring

Stadig flere danskere oplever et højt stressniveau, og stress udgør dermed et stigende folkesundhedsproblem.

Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21% i 2013 til 29% i 2021. Der er en større andel af kvinder, der scorer højt på skalaen end mænd. I 2021 havde 34% af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 25% af mændene.

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom men en reaktion på en belastning, som kan være både fysisk og psykisk. Jo længere denne belastning er, jo større indflydelse har det på helbredet.

Kroppen er dog ikke i stand til at skelne mellem fysisk og psykiske stress. Derfor reagerer kroppen ved stress som om den blev udsat for en fysisk fare og gør sig klar til at flygte eller kæmpe. Det betyder at mange af kroppens fysiske funktioner bliver nedprioriteret i en fare situationen. Det er for eksempel ikke så vigtigt at fordøjelsen fungerer eller at huske at sende en rapport af sted hvis vi har brug for al vores styrke til at kæmpe for vores liv. I sådanne tilfælde vil maven, tarmsystemet og den kognitive del af hjernen derfor sætte aktiviteten ned.

Stress er en overlevelsesmekanisme

Stress er en overlevelsesmekanisme som er grunden til menneskets overlevelse og som sætter os i stand til med stor hastighed at imødegå fysiske farer. Det har været en nødvendighed for at kunne gå i kamp mod større trusler i vores omgivelser eller i en fart tage flugten for at redde os selv. Denne mekanisme ligger lagret i de ældste strukturer i vores hjerne, som nogle måske kender som ”krybdyrhjernen”. Der sker en række akutte ændringer i krop og hormoner og hvis truslen ikke er kortvarig, kommer der en længerevarende stressreaktion i kroppen, som er skadelig. Den kan føre til sygdom, sammenbrud og i værste fald død.

Man kan med andre ord sige at stress er en tilstand af anspændthed og ulyst, som kan føre til både fysiske og psykiske helbredsproblemer, hvis det står på i længere tid. Om stress fører til helbredsproblemer, afhænger også af, hvor store belastninger man er udsat for. Belastningerne kan både stamme fra forhold i og uden for arbejdet.

Hvad er kortvarig stress?

Kortvarig stress kan være en hensigtsmæssig reaktion, som bl.a. giver ekstra energi til at håndtere udfordringer og krav. Det kan være i forbindelse med en præsentation, jobsamtale, eller et vigtigt møde. Det kan også være ved slutningen af en deadline. Får man mulighed for fx at bearbejde belastningerne og restituere, vil man relativt hurtigt komme sig oven på en kortere periode med stress.

Hvad er langvarig stress?

Langvarig stress kan derimod få alvorlige konsekvenser for helbredet, livskvaliteten og ens præstationer. Hvis man udsættes for langvarige belastninger og ikke har mulighed for fx at bearbejde dem og restituere tilstrækkeligt, kan man risikere at blive syg.

Arbejdsrelateret stress er en reaktion på fysiske eller psykiske belastninger i arbejdet. Det er et sammensat problem, som kan have forskellige årsager i forskellige virksomheder og brancher.

Nogle af de mest almindelige årsager til langvarig arbejdsrelateret stress er:

  • Varig stor arbejdsmængde og tidspres, som er præget af mangel på ledelsesmæssig og kollegial støtte og få muligheder for at udøve indflydelse på eget arbejde.
  • Omfattende uklare krav eller modstridende krav i arbejdet, som det ikke er muligt at håndtere.
  • Utilstrækkelig forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
  • Vold.

Psykiske symptomer

I stresstilstanden vil man typisk være nervøs, ængstelig, rastløs, irritabel og sårbar over for kritik. Desuden kan man have svært ved at koncentrere sig, huske, samt føle sig magtesløs, trist, udmattet og uden overblik. Er du stresset i lang tid, risikerer du at udvikle alvorlige psykiske lidelser som depression.

Adfærdsmæssige og sociale symptomer

Ofte ledsages stresstilstanden også af ændringer i adfærd. Du bliver måske mere ubeslutsom, mere aggressiv, er oftere part i skænderier – eller isolerer dig socialt. Stressede personer lider oftere af søvnproblemer, har generelt mere fravær og et højere forbrug af nydelsesmidler som kaffe, cigaretter og alkohol samt ofte også af beroligende og smertestillende medicin.

Arbejdsbetinget stress kan være med til at skabe eller forstærke problemer i familien – og vice versa.

Faresignalerne

Hold øje med fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige forandringer hos medarbejderen, pårørende eller dig selv:

Fysisk: Ondt i maven, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, svedeture, appetit- og søvnforstyrrelser og angstanfald

Psykisk: Man isolerer sig fra kolleger, har ikke overskud til at være sammen med kolleger, bliver temperamentsfuld eller grådlabil. Koncentrationsvanskeligheder eller dårligere hukommelse

Adfærd: Kommer pludselig for sent til møder eller glemmer aftaler. Spiser foran computeren i stedet for sammen med kollegerne. Laver flere fejl end normalt. Er mere negativt indstillet end ellers.

Stress påvirker ikke kun den ramte, men også hele dennes familie og nære kolleger

Ofte er det kolleger, familie eller venner, der først lægger mærke til og gør dig opmærksom på, at du måske er på vej til at blive stresset.

Det kan være svært at høre, hvad de siger til dig – Lyt til dem! De kan se det, du ikke selv kan få øje på.

Tag dine symptomer alvorligt og opsøg hjælp. Hellere i dag end i morgen.

Du er velkommen til at tage fat i mig for en uforpligtende samtale for at høre om jeg skal hjælpe dig med at blive stressfri.

Stresscoaching

Læs om stresscoaching

Det siger kunderne…

Skal jeg hjælpe dig videre?

Gratis uforpligtende samtale




Kontakt mig for en uforpligtende samtale,
hvor vi sammen kan gennemgå dine udfordringer og behov for rådgivning.

Ring på tlf. 22 61 58 79
eller skriv en mail: kontakt@annemollerup.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er anne.jpg

Bloggen...

“Det er også fordi jeg er sådan en type der får stress”

“Det er også fordi jeg er sådan en type der får stress”

Det er en bemærkning jeg har hørt en del gange efterhånden fra klienter med stress. Jeg har også selv været ...
Derfor skal du søge hjælp!

Derfor skal du søge hjælp!

Jeg stoppede ikke i tide Da jeg i sin tid gik ned med stress havde processen op til det endelig ...
Hvad gør du når overblikket forsvinder og du ikke længere er så god til at huske?

Hvad gør du når overblikket forsvinder og du ikke længere er så god til at huske?

En af de sværeste ting for mig har været at acceptere at jeg ikke kan det samme mere som jeg ...