Har du den karriere du drømmer om?

Her er bud på 6 vaner der hjælper dig videre i karrieren

Vidste du at arbejde optager knap 1/3 af dit liv? Når du bruger så meget tid på arbejdet, bør du sikre at du også er der, hvor du ønsker at være. Slutningen af året er et perfekt tidspunkt at gøre op, om du er det rette sted i din karriere. Nedenfor kan du se 6 bud på hvad der kan hjælpe dig videre i din karriere.

Karrierecoaching

 

1. Hvad ønsker du der skal ske

Du kan kun opnå det, hvis du kan sætte ord på hvad du ønsker at opnå. Hvis du ikke kan sætte ord på, ved du heller ikke hvad det er du præcist søger. I søgen efter job, en forfremmelse eller en ny karriere er det vigtigt at du ved hvad du ønsker og drømmer om. Det er en kæmpe styrke, at vide og sætte ord på hvad du ønsker da du dermed skærper dine chancer for at opnå dine mål, bare ved at sige det højt.

Du er den der kender dig selv bedst og ved hvad det er du ønsker. Selv om du ikke er 100% sikker, så prøv at beskrive dine ønsker og fremtid så godt som muligt. Ingen kan gøre det bedre end du kan. Du er ekspert på dig selv!

 

2. Stop med at prøve at være en superhelt

Vores ønske om at være en superhelt kan få os til at gøre nogle uhensigtsmæssige ting. Vi ønsker spændingen i at være den dygtigste, den vigtigste og den der har ret! Det kan føre til langsigtede konsekvenser.

Vi udfører selv arbejde, som andre kunne gøre – måske endda bedre end vi selv kan. Vi uddelegerer ikke. Vi holder op med at lytte og samarbejde, fordi vi tror at vi skal være den der har alle svarene. Relationerne kommer til at lide under dette. Det samme gør vi selv, fordi vi begynder at bekymre os om, hvornår de andre opdager at vi ikke ved og kan det hele.

Denne superhelte-vane afholder os fra at lytte, lære, være nysgerrig og opbygge tillidsfulde relationer. Ønsket om at være en superhelt gør os ensomme, selv når vi arbejder med andre. Det kan i øvrigt også føre til stress.

 

3. Er accept vigtigere for dig, end at påvirke?

I forsøget på at blive accepteret spænder vi ofte ben for os selv. Vi giver ikke vores mening til kende på møderne, når chefen er der. Vi tager ikke risiko. Vi mister vores udholdenhed når vi møder modstand eller hindringer. Når vi drives af om andre kan lide os tænker vi hele tiden ’Kan de lide mig? Var jeg god nok? Fejlede jeg?’. Disse følelser og denne indre dialog vil ikke føre dig til de store ændringer og forandringer.

I stedet kan du tænke ’Hvordan kan jeg påvirke dette? Hvordan kan jeg bidrage? Hvad er der behov for, som jeg kan byde ind med? Hvilke ideer vil kunne skabe en proces?’ Når du kan fokusere på de eksterne påvirkninger, i stedet for dine indre tanker, er du med til at ændre spillet.

 

4. Vær sikker på at du er på rette vej

Hvis du kan lide tempo og du er i en langsom organisation, så er du måske det forkerte sted. Hvis du elsker nye og innovative tankegange og din arbejdsplads arbejder efter ’sådan har vi altid gjort det og sådan bliver vi ved med’, ja, så er du nok ikke her du skal blive. Holder du af at have fri når du går fra kontoret og du arbejder i en organisation hvor man skal være på 24/7, så bør du nok lede efter et andet job.

 

5. Du er aldrig ”færdig”

Jeg troede engang, tidligt i min karriere, at når jeg havde nået et vidst niveau, i et spændende job, så var lykken gjort. Men en karriere er ikke et job eller en realisering. Du når aldrig frem til ”det”.

Karrierer er organiske og forandrer sig – lige som du gør. Mange har opnået deres tidlige karrieremål og tænker ’hvad nu?’ Vi vokser og forandrer os, og det giver kun mening at vores karriere, mål og justeringer også vokser og ændrer sig.

 

6. Netværk

Karriere er mere end bare arbejde, det er også et fællesskab af mennesker, som du samarbejder med og kender. Relationer er kernen for godt samarbejde og meningsfyldt arbejde. Behandl disse relationer med respekt. Sæt tid af til at pleje dem, vis interesse for andre, selv når du har travlt.

Dette fællesskab af kollegaer og relationer vil være der for dig, når du har får brug for dem. At se andre vokse og hjælpe dem, vil give dig nogle af dine mest meningsfulde erfaringer.

En karriere er mere end en titel eller et job – det er hvordan du udfører livets arbejde, på din måde.

 

Har du og din karriere brug for at boost?

Hvorfor ikke slutte året af med at reflektere over hvor du er og hvor du ønsker at være i dit arbejdsliv. Og husk, en god karriere er ikke nødvendigvis et lederjob. En god karriere er et job hvor vi trives og føler at vi gør nytte og hvor vi føler os godt tilpas med det vi laver. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde.

Karrierecoaching

For mere information kontakt mig venligst på telefon 2261 5879 eller på mail kontakt@annemollerup.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karrierecoaching

Her kommer et par case eksempler på hvordan du kan bruge karrierecoaching.

Trædemøllen

Er du et sted mellem 30-55 er der en sandsynlighed for at du er ramt af en mindre krise. Du er måske utilfreds med din karriere. Du har knoklet for at skabe en karriere du kan være stolt af. Du har gået målrettet efter udvikling og fremskridt, men nu…? Hvad så? Opgaverne som du før har kæmpet for virker nu kedelige og uinspirerende ja måske ligefrem banale. Hvor er meningen med det? Skal du lave det samme resten af dit arbejdsliv?

Nedenfor kan du læse om nogle af de cases jeg har været inde over som coach.

Case om Jakob. Hvad nu?

Jakob er i slutningen af 30’erne og har et godt job, en høj løn og stor indflydelse i den virksomhed han arbejder i. Alligevel er han ikke rigtig glad. Han er kommet dertil hvor han havde forestillet sig at skulle nå, da han i sin tid startede sin karriere efter endt uddannelse og er nu klatret op af karrierestigen. Nu ved han ikke hvad han skal og er meget i tvivl om fremtiden. Han har ikke fortrudt nogle af sine valg, men hvad skal der ske om 2 år, 5 år eller om 20 år? Jakob havde et mål da han startede men nu, hvor det er nået skal der defineres nye mål. Han synes det er svært at redefinere sig selv og finde ny mål.

Jakob vil ikke bare sætte nye mål og så jage dem, da han ved at så står han igen samme sted om nogle år. Han vil gerne kigge mere i bredden og ikke kun fremadrettet og det må samtidig gerne være meningsfuldt.

Case om Karen. Hvilken vej?

Karen er i start 40’erne. Hun har været sygemeldt med alvorlig stress. Efter 6 måneders sygdom blev hun fyret fra sin arbejdsplads. Karen har haft en ledende stilling i en stor virksomhed. Det indebar mange deadlines og en hektisk hverdag hvor beslutninger hun skulle træffe i sidste ende alligevel ikke altid var op til hende at træffe. Efter fyringen er Karen blevet i tvivl om hun måske skal finde en hel anden type arbejde. For giver det mening at knokle for noget som hun reelt ikke finder særlig vigtigt? Karen overvejer om hun skal prøve noget helt nyt og måske tage en ny uddannelse. Men kan man det når man er i 40’erne? Og hvilken vej skal hun vælge?

 

Kan du genkende Jakob og Karens situation?

Sammen kan vi kigge tilbage og bearbejde de valg der har ført dig hertil hvor du er nu. Hvad er vigtigt for dig, hvilke værdier er vigtige for dig. Hvor ser du dig i fremtiden. Hvad gør dig glad og hvad er du god til? Når eventuelle nye veje skal vælges er det vigtigt at være realistisk omkring det.

Er det vigtigt for dig eller dine omgivelser?

Måske er det slet ikke vigtigt for dig at udvikle dig men et pres fra dine omgivelser? Hvis du egentlig er glad for at være hvor du er men føler at omgivelserne forventer noget andet af dig, så kan vi sammen finde en måde, hvorved du kan finde styrke i at stå fast og turde være tro mod dig selv. For er du god til det du gør og det gør dig glad, så hold fast i det!