Rigtig mange forstår ikke rigtig hvad stress er. De kender til det og langt de fleste kender da også én eller flere der har været ramt af stress. Det kan være en kollega, ven/veninde eller en i bekendtskabskredsen. Der er en vis forståelse, men tålmodigheden og den fulde forståelse slipper hurtigt op. For ”kan du da ikke bare tage dig sammen og komme videre? Vi har jo alle travlt og føler os stressede”.
Så hvad er stress egentlig?
Den korte version er at stress er en biologisk, psykisk og fysisk reaktion på en belastning der har stået på over længere tid. Det kommer til udtryk når vi føler vi ikke har kapacitet eller kompetence til at udføre eks. vores job eller en anden opgave. Hvis man over en længere periode føler sig utilstrækkelig begynder belastningen at fylde mere. Indtil en dag vores krop siger fra og vi går ned med stress.
Hvordan føles stress?
Det føles aldeles rædsomt at være ramt af stress. Du mister kontrollen over dine tanker og krop. Du er ikke længere i kontrol med dig selv og ved ikke hvordan du reagerer på situationer du har været i mange gange før. Dvs. du kan ikke længere stole på din reaktion og dit handlemønster. Hvem er du så?
Forestil dig at du sidder i din bil (som du har gjort 1000 gange før) og pludselig ved du ikke hvilken pedal der er speederen og hvilken der er bremsen. De 10 sekunder der går før du handler virker om en evighed.
Eller når du står i supermarkedet med din indkøbsliste med 5 ting på og pludselig ikke forstår hvad mælk er. For i kølemontren er der 10 forskellige slags mælk i alle størrelser og farver. Pludselig ved du ikke hvad du skal tage og det kan føles farligt og uoverskueligt at vælge.
Simple hverdags ting som vi ikke tænker over er pludselig ikke længere så naturlige for den stressramte. Derfor føles det hele tiden meget overvældende at skulle tage stilling til alle de ting vi før har taget for givet og som vi ikke tænker over men bare gør.
Hjernen og kroppen leder efter fare
Når vi er nede med stress er kroppen i alarmberedskab. Den vil hjælpe os med at overleve den fare vi står over for. Tidligere var der en reel fare for at dø, i dag er det heldigvis knap så dramatisk, men kroppen og hjernen kender ikke forskel på at kæmpe mod vilde dyr eller bunkerne på kontoret. Hjernen arbejder på højtryk for at finde faren og kroppen er i uro, klar til at flygte eller kæmpe. Netop derfor er det så svært at finde ro, da kroppen reagerer før vi kan nå at tænke en bevidst tanke.
NEJ!
Så nej, en stresset kan ikke bare tage sig sammen!! Det er ikke muligt da vores krop og hjerne arbejder hurtigere end vores bevidste tanker og handlinger. Derfor, hav forståelse og tålmodighed. Den stressede ønsker ikke at være en skygge af sig selv. De ønsker at få kontrol og være sig selv igen og igen kunne leve et almindeligt liv. Det bliver så meget lettere med støtte og forståelse fra omgivelserne.
Den stressede er ikke svag, den stressede kæmper en kamp, også selv om du ikke kan se det.
