Stress på arbejdspladsen

Stress – en usynlig omkostning, du ikke har råd til at ignorere

Forestil dig en af dine dygtigste medarbejdere, Martin. Ham der altid leverer, tager ekstra opgaver og gør en forskel. Forestil dig nu, at Martin en dag ikke møder ind. Og ikke kommer igen i lang tid. Det er ikke, fordi han har fundet et nyt job. Han er stressramt. Han har ramt muren. Og det kunne måske være undgået, hvis du eller din organisation havde reageret tidligere.

Mange ledere tror, at stress blot er en midlertidig udfordring, men forskning viser noget andet. Langvarig stress påvirker hjernen, sænker koncentrationsevnen og kan føre til kroniske sygdomme. Når en medarbejder først brænder ud, kan det tage år at komme tilbage til fuld arbejdsevne, hvis det overhovedet sker.

Hvilke omkostninger har stress?

Stress er ikke bare et personligt problem for den enkelte. Det er et massivt virksomhedsproblem. Faktisk koster arbejdsrelateret stress danske virksomheder milliarder af kroner hvert år i tabt produktivitet, langtidssygemeldinger og rekrutteringsomkostninger.

En gennemsnitlig stresssygemelding varer mellem 2-12 måneder. Jo længere tid, jo dyrere bliver det for arbejdspladsen:

• Tabt produktivitet – en stressramt medarbejder yder sjældent sit bedste i lang tid, før de ender med at sygemelde sig helt. Studier viser, at medarbejdere med begyndende stress kan være op til 40% mindre produktive i månederne op til en sygemelding.
• Løn under sygemelding – mange virksomheder dækker fuld eller delvis løn under en sygemelding, samtidig med at de skal bruge vikarer eller bede kolleger om at tage over. Dette skaber ofte ekstra pres på de resterende medarbejdere og kan føre til en ond cirkel af stress i teamet.
• Rekruttering og oplæring – hvis medarbejderen ikke vender tilbage, koster det ofte mellem 500.000 og 1.000.000 kroner at rekruttere og oplære en ny. For ledende stillinger eller specialistfunktioner kan det være endnu dyrere.
• Negativ arbejdskultur – stress kan smitte. Når en kollega knækker, føler andre sig ofte mere pressede, og risikoen for flere sygemeldinger stiger. En dårlig arbejdskultur kan i sig selv være med til at skubbe flere medarbejdere ud over kanten.

Pointen er klar: Du har ikke råd til at ignorere stress. Hverken som leder, menneske eller arbejdsgiver. Hvis du ser stresssymptomer hos en medarbejder, så tag det alvorligt. Det er ikke noget, der bare går over af sig selv. Jo tidligere du handler, jo større chance er der for at undgå en lang sygemelding. Men hvad kan du gøre?

Her får du fem vigtige råd når en af dine medarbejdere bliver ramt af stress:

1. Giv medarbejderen fuldstændig ro

Stressramte medarbejdere har brug for ro – ikke flere krav. Stress er en tilstand, hvor kroppen og hjernen er overbelastede, og enhver forventning, uanset hvor lille den måtte synes at være, kan forværre situationen. Mange medarbejdere skjuler deres stress længe, fordi de frygter at miste jobbet, føler ansvar for deres opgaver eller er bange for at blive set som svage.

Hvad du kan gøre:

• Giv tydelig besked om, at medarbejderen ikke skal forholde sig til noget arbejdsrelateret.
• Sørg for at medarbejderen ikke kontaktes af kollegaer med arbejdsopgaver.
• Kommuniker, at der ikke er en forventet dato for tilbagevenden.

2. Kommunikér tydeligt om ro og forventninger

En af de største fejl, ledere begår, er at stille spørgsmål som: “Hvordan har du det?” eller “Hvornår tror du, at du kan vende tilbage?” De spørgsmål kan skabe unødig stress, fordi medarbejderen ofte ikke ved svaret selv.

Hvad du kan gøre:

• Sørg for at medarbejderen forstår, at der ikke er nogen forventninger til en hurtig tilbagevenden.
• Skab ro ved at kommunikere klart, at virksomheden har styr på opgaverne, og at medarbejderen ikke behøver at bekymre sig.
• Send en mail, der bekræfter, at ingen vil kontakte dem i deres sygemeldingsperiode.

3. Sørg for kvalificeret støtte

Stress er ikke noget, der kan løses ved et par fridage. Det kræver ofte professionel behandling.

Hvad du kan gøre:

• Tilbyd adgang til en psykolog eller stresscoach.
• Hjælp med at dække udgifterne til behandling.
• Anerkend, at stressbehandling tager tid og ikke kan forceres.

4. Erkend din egen rolle

Lederen er en del af virksomhedens kultur, og hvis stress er et tilbagevendende problem på arbejdspladsen, kan det skyldes strukturelle problemer.

Hvad du kan gøre:

• Undersøg, om medarbejderen har givet udtryk for overbelastning tidligere.
• Evaluér arbejdsopgaver og identificér, hvor stresskilderne opstår.
• Vær åben for feedback og skab et arbejdsmiljø, hvor det er trygt at sige fra.

5. Skab en plan for tilbagevenden

Når medarbejderen er klar til at vende tilbage, skal det ske gradvist og uden pres.

Hvad du kan gøre:

• Indfør en fleksibel opstart, hvor medarbejderen starter i et lavt tempo.
• Hold løbende samtaler, hvor medarbejderen får mulighed for at justere sin belastning.
• Vær opmærksom på, at tilbagefald kan ske, og at en ny sygemelding ikke er et nederlag.

En ny vej frem

Stress er et arbejdsmiljøproblem, ikke kun et individuelt problem. Det er afgørende at skabe en kultur, hvor medarbejdere tør sige fra, før de bliver syge. Når stress ikke italesættes tidligt, ender det ofte med langtidssygemeldinger, opsigelser eller alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Stress er ikke kun medarbejderens problem – det er hele arbejdspladsens ansvar. Hvis du ignorerer signalerne, risikerer du ikke kun at miste en værdifuld medarbejder, men også at skabe en kultur, hvor det er farligt at sige fra.

Det er lederens ansvar at sikre, at medarbejdere ikke frygter at sige: “Jeg er presset.” En virksomhed, hvor trivsel prioriteres, har lavere sygefravær, højere engagement og en mere bæredygtig arbejdsstyrke.

Start i dag. Skab en kultur, hvor det er trygt at sige fra – og gør det uden konsekvenser. Din indsats kan gøre forskellen mellem en medarbejder, der brænder ud, og en medarbejder, der bliver.

Gør du nok for dine medarbejdere?

Som leder har du et ansvar for at skabe en arbejdsplads, hvor dine medarbejdere kan trives uden frygt for at bryde sammen under pres. Det er let at tro, at stress kun rammer de svage, men sandheden er, at de mest engagerede, pligtopfyldende og ambitiøse medarbejdere ofte er dem, der bliver hårdest ramt.

Næste gang en medarbejder virker presset, spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre i dag for at sikre, at denne person ikke ender med at brænde ud? Det kan være forskellen på en virksomhed, der blomstrer, og en virksomhed, der mister sine dygtigste medarbejdere til stress.

Overvej følgende:

• Taler jeg regelmæssigt med mine medarbejdere om deres trivsel – også før det bliver kritisk?
• Har jeg skabt en kultur, hvor det er trygt at sige fra?
• Er arbejdsbyrden realistisk, eller forventer vi konstant mere uden at justere ressourcerne?
• Er der tydelige grænser mellem arbejde og fritid, eller er medarbejderne konstant “på”?
• Reagerer jeg hurtigt nok, når en medarbejder viser tegn på overbelastning?

Hvis du ikke kan svare ja til disse spørgsmål, er der en risiko for, at stress er ved at udvikle sig i din organisation – måske uden at du endnu har opdaget det.

Er det tid til at se nærmere på den kultur, du er med til at skabe. Ingen leder kan løse det alene, men du kan tage det første skridt: skab en åben dialog, vær nysgerrig på dine medarbejderes trivsel og sørg for, at ingen føler sig nødt til at skjule, at de er pressede.

At ændre en arbejdskultur kræver mod og bevidsthed, men det starter med ledelsen. Hvis du vil sikre en sund arbejdsplads, kan det være værd at søge inspiration udefra, få nye perspektiver og måske endda støtte til at skabe varige forandringer.

Ting du kan sige som støtter og beroliger din medarbejder som har stress:

“Du behøver ikke at bekymre dig om dit job eller dine opgaver. Vi er her, når du er klar igen, og vi tager én ting ad gangen. Din sundhed er vigtigst lige nu.”

“Jeg vil gerne respektere, at du har brug for ro. Du behøver ikke svare på mails eller tage stilling til noget arbejde. Hvis du har brug for at tale om praktiske ting, kan du altid tage kontakt, men der er ingen forventninger fra vores side.”

“Lige nu er det vigtigste, at du får den nødvendige tid til at komme dig. Når du er klar, finder vi sammen en god måde at vende tilbage på i dit tempo.”

“Jeg tænker på dig. Du behøver ikke svare, men du skal vide, at vi er her for dig.”

“Jeg vil gerne understrege, at du ikke skal bekymre dig om arbejdet. Vi tager os af tingene herfra.”

“Din sundhed kommer først. Tag den tid, du har brug for.”

"Jeg respekterer, at du har brug for ro. Der er ingen forventninger om, at du holder dig opdateret på noget arbejdsrelateret.”

“Din værdi for os handler ikke om, hvor meget du kan præstere lige nu, men om dig som menneske. Vi støtter dig.”

“Du er en vigtig del af vores team, og vi ser frem til at have dig tilbage, når du er klar – i dit tempo.”

“Lige nu handler det ikke om deadlines eller projekter, men om at du får det godt igen.”

“Der er intet pres fra vores side. Vi er her, når du er klar.”

“Vi kan tage en blød opstart, hvor vi justerer undervejs, så du ikke føler dig overvældet.”

“Vi kan starte med nogle få timer om ugen eller mindre krævende opgaver, hvis det føles bedre for dig.”

“Hvis du på noget tidspunkt føler dig presset, så lad os tage en snak. Vi skal finde en balance, der fungerer for dig.”

“Vi vil hellere tage det stille og roligt nu end at risikere, at du bliver overbelastet igen.”

HUSK: Forebyggelse er altid lettere end at reparere skaderne bagefter.

Hvis du vil vide mere om dette emne, kan du finde information her:

• WHO: Mental Health in the Workplace
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Rapport om arbejdsrelateret stress
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Stress på arbejdspladsen
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA): Forskning viser sammenhæng mellem arbejdsrelateret stress og tidligere kronisk sygdom
• Arbetsmiljöverket: Stress på arbetsplatsen
• Harvard Business Review: The Cost of Employee Burnout
• British Journal of Psychiatry: Undersøgelse af arbejdsrelateret stress
• Stanford University: Forskning i kronisk stress og helbredseffekter
• European Agency for Safety and Health at Work: Arbejdsmiljø og stress